Støjreducernede asfaltbelægninger
- af hensyn til omgivelserne
Trafik kan støje til stor gene for omgivelserne. Med støjreducerende asfaltbelægninger kan vi begrænse støj ved boliger og i følsomme naturområder.
Munck Asfalt har gennem flere år arbejdet målrettet med optimering af de støjreducerende egenskaber i tynde asfaltslidlag, og vi kan nu tilbyde slidlagsløsninger, der er velegnede til brug på alle typer veje, hvor der er behov for at mindske generne fra vejtrafikstøj.
Det endelige valg af en støjreducerende vejbelægning afhænger af en række faktorer, som f.eks. ønsket støjreduktion, trafikintensitet, hastighed, lagtykkelse, holdbarhed mv.
Vi rådgiver gerne om det bedste produkt til en konkret opgave.
Baggrund
Med den stadigt voksende trafik stiger interessen for, hvordan støj påvirker vejenes omgivelser.
Miljøstyrelsen opgør, at 700.000 boliger i Danmark udsættes for støj over 55 dB(A), og at 90% af disse støjplagede boliger ligger langs kommunevejene.
Det er påvist, at et højt støjniveau påvirker både livskvalitet og helbred, og boliger i områder med en høj støjbelastning betragtes derfor som mindre attraktive.
Høj støjbelastning fører således til lavere boligpriser og angives som en væsentlig årsag til fraflytning. Miljøstyrelsen anslår endvidere, at de årlige støjrelaterede omkostninger i Danmark beløber sig til mellem 6 og 9 mia. kr.
Støjklasser
I Danmark inddeles støjreducerende asfalt i 3 støjklasser:
A Særligt støjreducerende (reduktion ≥ 7 dB)
B Meget støjreducerende (reduktion 5-7 dB)
C Støjreducerende (reduktion 3-5 dB)
Støjreduktionen opnås ved at vælge mindre stenstørrelser og højere hulrum end i almindelige asfaltslidlag. Det kan derfor være en teknisk/økonomisk optimal løsning at sikre holdbarheden ved at vælge stærke stenmaterialer og modificerede bindemidler.
Et godt eksempel
SMA 6 plus 11 B (50 km/t) B (80 km/t)
SMA 6 plus 11 er et godt eksempel på en all-round belægning, som kan anvendes de fleste steder. SMA 6 plus 11 har en mere åben struktur end almindelig SMA.
I parentes efter bogstavet er angivet målehastigheden 50 km/t eller 80 km/t, idet de støjreducerende egenskaber kan afhænge af trafikkens hastighed.
Reduktionen angives i forhold til den officielt vedtagne referencebelægning (AB11t).
|