Munck Asfalt a/s

Gode resultater med SRS - støjreducerende asfalt

    About Munck Group a/s - English version   Print

Se eksempler

  Udpluk af projekter udført af

Munck Asfalt 

 

 

 

Eksempler Munck Asfalt a/s

Vi tager miljøet alvorligt

 

Munck Asfalt har gennem flere år arbejdet målrettet med optimering af de støjreducerende egenskaber i tynde asfaltslidlag, og vi kan nu tilbyde slidlagsløsninger, der er velegnede til brug på alle typer veje, hvor der er behov for at mindske generne fra vejtrafikstøj.

 

Det endelige valg af en støjreducerende vejbelægning afhænger af en række faktorer, som f.eks. ønsket støjreduktion, trafikintensitet, hastighed, lagtykkelse, holdbarhed mv.

 

Vi rådgiver gerne om det bedste produkt til en konkret opgave.

 

Baggrund

Med den stadigt voksende trafik stiger interessen for, hvordan støj påvirker vejenes omgivelser.

 

Miljøstyrelsen opgør, at 700.000 boliger i Danmark udsættes for støj over 55 dB(A), og at 90% af disse støjplagede boliger ligger langs kommunevejene.

 

Det er påvist, at et højt støjniveau påvirker både livskvalitet og helbred, og boliger i områder med en høj støjbelastning betragtes derfor som mindre attraktive.

 

Høj støjbelastning fører således til lavere boligpriser og angives som en væsentlig årsag til fraflytning. Miljøstyrelsen anslår endvidere, at de årlige støjrelaterede omkostninger i Danmark beløber sig til mellem 6 og 9 mia. kr.

 

Støjklasser

I Danmark inddeles støjreducerende asfalt i 3 støjklasser:

 

A  Særligt støjreducerende (reduktion ≥ 7 dB)

B  Meget støjreducerende (reduktion 5-7 dB)

C  Støjreducerende (reduktion 3-5 dB)

 

Støjreduktionen opnås ved at vælge mindre stenstørrelser og højere hulrum end i almindelige asfaltslidlag. Det kan derfor være en teknisk/økonomisk optimal løsning at sikre holdbarheden ved at vælge stærke stenmaterialer og modificerede bindemidler.

 

Et par gode eksempler

 

AB 6å Stålfalt B (50 km/t) A (80 km/t)
AB 6å Stålfalt med polymérmodificeret bitumen er Munck Asfalts flagskib indenfor støjreducerende asfalt. Selv i små lagtykkelser opnås en helt ekstraordinær støjreduktion.

 

SMA 6 plus 8/11 B (50 km/t) B (80 km/t)

SMA 6 plus 8/11 er et godt eksempel på en all-round belægning, som kan anvendes de fleste steder. SMA 6 plus 8/11 har en mere åben struktur end almindelig SMA.

 

I parentes efter bogstavet er angivet målehastigheden 50 km/t eller 80 km/t, idet de støjreducerende egenskaber kan afhænge af trafikkens hastighed.

 

Reduktionen angives i forhold til den officielt vedtagne referencebelægning (AB11t).

 

 

Munck Gruppen a/s

 

 Kontakt os på 6331 3535

 
 

 

Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej 12 5800 Nyborg Tel: +45 6331 3535 Fax: +45 6331 3536 mail@munck-asfalt.dk