Munck skal bygge broer og veje i Ghana

1. maj 2018  |  

Efter flere års korrespondance, prækvalifikationsansøgning og tilbudsgivning indgik Munck Civil Engineering a/s og Ghana Highway Authority i sidste måned kontrakt om udbuddet ’Danida Bridges in Northern Ghana’. Kontrakten er betinget af endelig lånegodkendelse fra Parlamentet i Ghana.

 

Det Danida-finansierede projekt indebærer opførelse af 7 kompositbroer i beton og stål samt etablering af tilkørselsramper og renovering af 20 km vej.

 

'Kontraktindgåelsen sker helt i tråd med vores strategi om at øge aktiviteten inden for internationale infrastrukturprojekter. Vi har kendt til og arbejdet hen i mod det her projekt siden 2014, og derfor er vi naturligvis rigtig glade for at være blevet valgt til opgaven', udtaler Hans Christian Munck, som er administrerende direktør i Munck.

 

Holdet sættes i den kommende tid

Med en projektsum på ca. 400 mio. DKK er der tale om et omfattende projekt, og til opgaven allokeres både dansk, udenlandsk og lokal arbejdskraft.

 

Selve anlægsarbejdet forventes påbegyndt til oktober 2018, og udførelsesperioden vil strække sig over ca. to år.  

Se flere nyheder

Ønsker du tilbud eller at blive kontaktet af Munck Asfalt?

Send forespørgsel