Nordisk kompetencepris til MUNCK

15. juni 2016  |  Munck Gruppen a/s

På Nordisk Vejforenings (NVF) kongres "Via Nordica 2016" i Trondheim har Munck netop vundet NVF’s Kompetencepris og Rejselegat for virksomhedens indsats for rekruttering og tilførelse af kompetencer til vejsektoren.

 

I de nordiske lande er der en almen erkendelse af, at der vil blive mangel på ingeniører i vejsektoren i den nærmeste fremtid. Nordisk Vejforenings temagruppe Kompetencer ønsker med kompetenceprisen 2016 at sætte fokus på rekruttering og kompetencer i sektoren.

 

I begrundelsen for pristildelingen udtaler Lillian Fjerdingen fra NVF: ”The winner is a worthy choice for the award through their strategic and targeted recruitment to the sector. They have been visible and interactive with students, actively used internships, trainees and student employment in recruitment.They are committed to the development of young employees through targeted training and continuing education.”

 

En af Muncks yngre medarbejdere, entrepriseleder Henrik Palm, meldte virksomheden til konkurrencen i slutningen af februar 2016, og han har nu modtaget rejselegatet. Hvor rejsen går hen, har han endnu ikke besluttet. I øjeblikket befinder han sig på Thule Air Base i Grønland, hvor han varetager et asfaltprojekt i regi af Munck Civil Engineering.

 

Hos Munck er man utrolig glade og stolte af at modtage kompeteceprisen: ”Vi har arbejdet intenst de seneste par år med at tiltrække og udvikle medarbejdere til branchen, og vi kan se, at det virker! Det er en løbende proces og det tager tid, men det giver en alsidig medarbejderstab med både unge og erfarne medarbejdere, der supplerer hinanden rigtig godt i forhold til teori, kompetencer og erfaring” (HR chef Jette Madsen).

 

Som en del af arbejdet med at tiltække medarbejdere til branchen har virksomheden lavet en video, der viser, hvordan en entrepriseleders hverdag ser ud i Munck. Det er Henrik Palm, der er hovedpersonen i videoen. Se videoen her og læs mere om vores job og karriere her

 

NVF's hjemmeside kan man læse mere om kompetenceprisen og foreningen.

 

Se flere nyheder

Ønsker du tilbud eller at blive kontaktet af Munck Asfalt?

Send forespørgsel