15. november 2012 | Munck Asfalt Pr. 15. november 2012 har Munck Asfalt afhændet sin asfaltfabrik i Tinglev til Lemminkainen a/s.
Efter en periode med meget høj aktivitet i forbindelse med etableringen af motorvejen mellem Sønderborg og Kliplev har selskabet vurderet, at det sønderjyske marked ikke fremover vil give basis for en selvstændig asfaltproduktion i Munck.
Salget er således et udtryk for en markedstilpasning, hvor selskabet vælger fremover at øge fokus på de øvrige 4 asfaltfabrikker ved Viborg, ved Roskilde, ved Nyborg og ved Fjelsted på Fyn.
Bemandingen på værket fortsætter i beskæftigelse under den nye ejer.
Munck Asfalt vil fortsat kunne betjene sønderjyske kunder fra værket i Fjelsted tæt ved Middelfart.
Evt. spørgsmål kan rettes til Jette Madsen, tel. 6331 3535. |
Kontakt os