Munck Asfalt i Island

27. august 2020  |  

Siden maj har Munck Asfalts OB-afdeling (overfladebehandling) været travlt beskæftiget i Island, hvor ’Hold Palle Jespersen’ har udført overfladebehandling på østkysten. I juli ankom også en del af ’Hold Kim Verner Hansen’, som udfører partiel overfladebehandling på over 1.000 km hovedvej og landevej, der strækker sig fra det nordøstlige Island til Keflavik Lufthavn i syd.

 

Projektet bød på ekstra udfordringer i begyndelsen, eftersom vinteren har været hård og foråret lod vente på sig. Det medførte bl.a. frosne depotbunker og bundløse depotpladser. Derudover blev opholdet indledt med en to-ugers karantæne pga. corona.

 

Vejret er fortsat meget omskifteligt med faldende temperaturer, og vores folk arbejder på højtryk i de smukke, men også barske omgivelser. Arbejdet udføres for Vegagerdin, der er det islandske svar på Vejdirektoratet.

 

Se flere nyheder

Ønsker du tilbud eller at blive kontaktet af Munck Asfalt?

Send forespørgsel